Vigtig Information – Ny Lovpligtig Ansvarsdækning i Danmark, med mindste dækningssum gældende for motorbåde/speedbåde under 15 meter

Vigtig Information fra BAVARIA AG:
Den 15.maj 2018 trådte en ny lov i kraft vedr. ansvarsdækning til speedbåde og vandscootere.
De nye regler omhandler, at alle fartøjer omfattet af speedbådsbekendtgørelsen, skal tegne den lovpligtige ansvarsforsikring.

Lovgivningen stiller højere krav til din ansvarsdækning:
• Forsikringen SKAL dække personskader og tab af forsørgere med objektiv ansvar. Dvs. at forsikringsselskaberne skal dække disse skader, uanset skyldsspørgsmål eller udtagelser i forsikringsbetingelser . Forsikringsselskaberne har dog mulighed for at indklage regresfordringer hos skadevolderen ved b.la. vanvidssejslads m.fl. eller pga. udtagelser i forsikringsbetingelser.
• Forsikringssummen skal forhøjes til minimum 27 mio. DKK til personskader og tab af forsørger.
• Forsikringssummen til tingskader skal forhøjes til minimum 13,5 mio. DKK, men fortsætter efter de tidligere culparegler.
• Alle Forsikringsselskaber, som tilbyder de nye ansvarsforsikringer, skal være medlem af en garantifond, SSV, som er underlagt Forsikring og Pension, hvortil der skal indbetales fastsatte bidrag fra hver enkelt forsikringstager.
• Forsikringsselskabet er underlagt kontraheringspligt. Det betyder at forsikringsselskaber ikke kan afvise at tegne ansvarsforsikring ved en forespørgsel, så længe kunden anerkender forsikringsbetingelserne.
• Loven er ligeledes gældende for udenlandske sejlere, som anløber dansk havn eller kyst, og for både som er registreret i udlandet men bliver benyttet af dansk besætning i dansk farvand.
• Den tidligere Regres-ordning er afskaffet. Dermed er skadelidte blevet bedre sikret, idet denne kan stille alle sine krav direkte til skadevolders forsikring.
Behandling og bekendtgørelse af den nye lov har desværre været forsinket fra Søfartsstyrelsen, således BAVARIA AG først kan tilbyde den nye ansvarsdækning pr. 22. maj 2018

Vi er glade for at vi fortsat kan tilbyde lovgyldige ansvarsforsikringer til vores kunder.
Ansvarsforsikringerne bliver tegnet hos Allianz Global, som er verdens største Forsikringsselskab, som overholder lovgivningen og således også er medlem af Garantifonden.

BAVARIA Allround Ansvar – bare bedre end andre
Uden ekstra Præmie medforsikret er følgende risici som normalt er udtaget hos de fleste forsikringsselskaber:

• Alle Gæster ombord,
inkl.Vandskiløbere, vandlegetøj og faldskærmglidere samt med at udøve sport med andre vandsports- og dykkerudstyr,
• Deltagelse i sejlregattaer, kapsejlads mfl.
• Ansvar ved at besidde lokaler eller anløbsbroer, der benyttes af vandfartøjet. Eks. en privat bådebro .
• Formue-skader eks. en fiskeskipper, som mister indtægt
• Skipperansvar på charterbåd i udlandet
• Ansvar for skader, forårsaget af forsikringstager eller medforsikrede personer på et lejet, lånt eller chartret fartøj og/eller dets udstyr, inventar og tilbehør.
• Skader på vandområder, vandforurening, mfl.
• Jolle, gummibåd og en redningsflåde, der hører med til din båd også selv om disse genstande benyttes til selvstændig sejlads;
• Sikkerhedsstillelsen med evtl. beslaglæggelse af fartøj i udlandet- udgør maksimalt EUR 75.000,00

BAVARIA opkræver ikke selvrisiko ved ansvarsskade

Info til vores nuv. kunder
Ved tilpasning af ansvarsforsikringen til det nye lovkrav, kan der forekomme ændringer i forsikringsaftalen, som f.eks. ændring af rygforsikringsselskab, forhøjelse af forsikringssum og deraf en præmiestigning.
Vi sender hurtigst muligt nye Ansvarscertifikater ud til vores kunder.
Det er yderst vigtigt indtil I har modtaget nye certifikater at I altid under sejlads, medbringer det nuværende ansvarspolice og dokumentation for betaling.
Såfremt I bliver kontrolleret inden modtagelse af det nye certifikat, skal I ikke anerkende evt. bødekrav og henvise Politiet til kontakt via vores vagttelefon 21311310

Det bemærkes at ved manglende dokumentation for en korrekt ansvarsforsikring og/eller medbragt dokumentation for betaling af policen er det ikke tilladt at sejle i dansk farvand og Politi kan udstede bøder og forhindre yderlig sejlads, ligesom bådejer kan blive pålagt omkostninger i forbindelse med fjernelse af båden.

Hvis der er spørgsmål eller tvivl om den nye ansvarslovgivning, venligst kontakt os via e-mail: info@bavaria-yacht.dk eller på tlf. 75521310